Hypotermi betyder nedkøling. Man kan i sig selv dø at være blive for kold, og i kombination med andre skader kan selv lettere nedkøling være farligt. Farer du vild på fjeldet uden det rette udstyr, bliver taget i en lavine eller falder i iskoldt vand, så kan man til sidst blive så nedkølet, at det bliver livstruende, hvis ikke man får taget hånd om nedkølingen.

Ved urbane forhold er det lettere at undgå nedkøling, man kan søge ly i bygninger, biler og tilgangen til varme er i det hele taget bedre. Men hypotermi kan også ske her, hvorfor det altid bør tænkes ind ved alle tilskadekomne

Hvorfor ekstra fokus på hypotermi ved friluftsliv? Fordi i naturen og under primitive forhold er det ikke så lige til at blive varmet op, hvis man bliver kold. Derfor stiller det andre krav til udstyr og handlinger, selv når der er tale om lettere nedkøling, da det er livstruende, hvis ikke man får standset den nedkølingsspiral man er i. Hypotermi kan kan opstå i naturen hele året, hvorfor det bør tænkes ind og forebygges ved selv mindre skader.

• Hypotermi er en tilstand hvor kernetemperaturen er nedsat under 35 gr. Fra 37 gr. – 35 gr. Betegnes man blot, som kold
• Forskellige stadier af alvorlighed
• Når man bliver kold mister man evnen til at finkoordinere med fingrene og man bliver sløv i hovedet
• Hvis man er skadet og bløder samtidigt med, så er der større risiko for at omkomme. Det starter allerede ved 36 gr. og chancen for at overleve ned køling og større blødning på én gang falder med 5% for hver grad kropstemperaturen falder. Ved en blødning har du mindre blodvolumen i kroppen, der forbrændes mindre sukker og dermed produceres der mindre varme
• Kroppens funktioner er standardiseret til at fungere ved 37 gr. Immunforsvaret fungerer bedst ved 38-39 gr. Derfor få man feber ved infektioner
• Hjertet og åndedræt og andre fysiologiske funktioner fungerer dårligere når man er nedkølet
• I Skandinavien kan alle blive nedkølet, på alle steder og på alle årstider (citat: læge fra Norsk Luftambulanse)

Der er tre grader af hypotermi

Mild Kropstemperatur 35 – 32 gr.	Man er vågen, ryster ukontrolleret, taber finmotorik, sludret tale, dårligt humør, er ligegyldig og opgivende, kan bevæge sig, men fryser og ser kold ud, nedsat blodforsyning til huden
Moderat Kropstemperatur 32 – 28 gr.	Reduceret bevidsthed, sløv og forvirret, tager irrationelle beslutninger, ryster ikke mere, forøget risiko for bevidstløshed og hjertestop
Alvorlig Kropstemperatur 28 – 24 gr.	Ingen bevægelse, bevidstløs, trækker ikke vejret eller meget langsom vejrtrækning. Fokus på at opretholde en fri luftvej, stabilt sideleje. Hjertet slår svagt eller slet ikke, kan være svært at vurdere. HLR ved hjertestop

Der er fire forskellige måder kroppen taber varme til omgivelserne på

Dette er vigtigt at vide, da man i sin behandling for hypotermi så skal tage højde for og kompensere for dette

• Ledningsvarmetab: Direkte kontakt med underlag. Man ligger f.eks. på jorden og kropsvarmen ledes direkte ned til underlaget
• Strømningsvarmetab: Varmen ledes væk fra kroppen med vind eller strømmende vand
• Strålingsvarmetab: Kroppen afgiver varme ved at det stråler ud fra kroppen (f.eks. som en brændeovn)
• Fordampningsvarmetab: Kroppen bruger energi på at varme vand op, som er i kontakt med huden og fordamper det væk for at tørre huden. Når man er varm, så sveder man. Samme princip når man er kold

Derfor vil en indpakningsmodel der tager højde for alle disse ting være ideel når man skal varme en hypoterm patient op. Norske læger og fjeldreddere har meget erfaring indenfor feltet og de anbefaler den såkaldte ”Banakmodel”, som er er en model der tager hensyn til de forskellige måder man taber varme til omgivelserne på

• Nederst et isolerende liggeunderlag
• Dampspærre inderst mod kroppen, som stopper fordampningsvarmetabet. F.eks. alutæppe, skraldeposer, plastik bivibag, tarp eller lignende
• I midten et isolerende lag som stopper ledningsvarmetabet og strålingsvametabet, f.eks. sovepose, dunjakker, fleece/uldtrøjer
• Yderst et vind og vandtæt lag, som stopper strømningsvarmetabet f.eks. Jerven duk, vindsæk eller tarp
• Der kan også tilføres aktiv varme ved f.eks. at fylde vandflasker med kogende vand og placere disse ved armhuler og skridt. Ikke direkte mod kroppen, men udenpå det isolerende lag

Har man telt med, så kan dette sættes op uden indertelt i og dermed skærme både den nedkølede og dem der tager sig af patienten. Lad den nedkølede patient beholde sit tøj på når vedkommende pakkes ind, dog skal vådt tøj altid af.

Denne indpakning kaldes også for hypothermia wrap og ses i forskellige udgaver. Dampspærre kan evt. udelades og så pakkes patienten bare i et isolerende og vind/vandtæt lag.

Det har tidligere været anbefalet, at man ikke aktivt varmer en nedkølet patient op. Man mente det kunne føre til cirkulationssvigt (hjertestop),   Denne anbefaling er man gået væk fra og er man i en situation f.eks. på fjeldet, hvor man står med en nedkølet patient, så sæt straks gang i indpakning samt aktiv opvarming med varmt vand i flasker placeret i armhule og skridt, så blodet bliver varmet op.

Undtagelsen ift. aktiv opvarming er de patienter der har været nedkølet over længere tid (flere timer). Her vil opvarmning af patienten skulle gøres på en anden måde, da der skal tages højde for flere fysiologiske ændringer der har stået på i lang tid og der skal derfor kompenseres for nogle fysiologiske ting imens de varmes op

Året rundt bør man altid medbringe:  Hue, handsker, buff, ekstra varmelag, underlag i skum samt vindsæk, selv på dagsture, så er man godt forberedt til at kunne forebygge nedkøling på sig selv eller andre.

Kilder: Norsk Luftambulanse, Norsk Fjellmedisinsk selskab, bøgerne PHTLS ver. 7, Førstehjelp på tur og Vildmarksmedicin samt div. artikler på nettet

Norsk Fjellmedisinsk selskab har skrevet om hypotermi samt lavet flere videoer omkring behandling af hypotermi http://fjellmedisin.no/2020/09/hypotermi-del-1/

De norske faglige retningslinjer for hypotermi er fin læsning, hvis man ønsker at dykke lidt mere ned i emnet https://nkt-traume.no/wp-content/uploads/2019/10/Faglig-retningslinje-for-h%C3%A5ndtering-av-aksidentell-hypotermi.pdf