Ved langt det meste friluftsliv er kendskab til brug af kort og kompas et absolut grundkrav. Jeg har igennem tiden været på tur med flere erfarne friluftsmennesker, som faktisk ikke kendte til basal brug af kompas.
Det kan måske gå når du dyrker landbaseret friluftsliv i Danmark, men hvis du ønsker at vandre i de Skandinaviske fjelde eller andre steder med lidt mere vildmark end Danmark, så bør du kende til basal brug af kompas samt kunne læse et kort og omsætte det til de faktiske omgivelser.
Kort
Et kort er en nedskaleret udgave af den virkelige omgivelser, derfor er det vigtigt at kende til hvordan det repræsenterer distancen. På alle kort er der angivet et målestoksforhold. Jo mindre målestoksforhold jo mere detaljeret er kortet.
Eksempler på målestoksforhold kan være
1:10.000 = 1 cm på kortet er 100 meter i virkeligheden (typisk er det dette målestoksforhold der benyttes på O-løbskort)
1:25.000 = 1 cm på kortet er 250 meter i virkeligheden. Dette benævnes ofte som et “4 cm kort” da 4 cm selvfølgelig svarer til 1 km.
1:50.000 = 1 cm på kortet er 500 meter i virkeligheden. Dette kaldes også populært et “2 cm kort”, da 2 cm selvfølgelig svarer til 1 km.
1:100.000 = 1 cm på kortet er 1 km i virkeligheden
De mest benyttede fjeldkort er 1:50.000 og 1:25.000, da de har en detaljegrad på kortet som gør dem egnet til at navigere efter. Det anbefales ikke til fjeldvandring er benytte større målestoksforhold end dette.
I kortets kant er der ligeledes angivet en signaturforklaring, som forklarer dig hvad de forskellige farver og symboler er på kortet
Orientering af kortet
En grundlæggende ting er at kunne orientere kortet, dvs. vende det rigtigt i forhold til verdenshjørnerne. Det gør det nemmere at sammenligne stier og andre kendetegn i terrænet med kortet. Nord er normalt opad på kortet.
Læg kompasset på kortet. Drej kortet indtil den røde ende af kompasnålen vender mod nord på kortet, altså opad på kortet.
Kompas
Hvis du kender din position på kortet og dit mål, men kan have svært ved at gå en direkte vej dertil f.eks på grund af tåge, tæt skov eller lignende så kan du tage en kompaskurs og følge den.
Det er enkelt og lige til, du skal blot følge de tre punkter nedenfor
1. Placer kompasset på kortet med kanten langs den ønskede rute imellem punkt A og B. Kontroller at marchpilen peger i rutens/målets retning.
2. Drej kompashuset indtil “N” på kompashuset/gradringen peger mod nord på kortet. Kontroller, at kompashusets nord/syd linier ligger parallelt med kortets meridianlinier.
3. Hold kompasset vandret foran kroppen, og drej kroppen indtil kompasnålens røde ende peger mod “N” på kompassets gradring. Kompasnålens røde ende ligger nu parallelt med den faste røde nordpil i bunden af kompashuset. Marchpilen peger nu i retning mod destinationen. Forsøg så vidt muligt at finde et letgenkendeligt landmål/opfang der angiver ruten og målet, så man ikke skal se på kompasset konstant.
Bruger du et kompas med sigtespejl kan du holde kompasset i udstrakt arm og sigte henover låget med spejlet i mod destinationen og samtidig kontrollere retningen.
Vælger du et kompas med indbygget clinometer, så kan det benyttes til at måle hældningen på en fjeldside for at vurdere om det er skredfarligt terræn eller ej.
Vil du vide mere om brug af kort og kompas kan den norske side SnuItide anbefales https://snuitide.no/innhold
Pejling
Når man måler/udtager en kurs i terrænet kaldes det en pejling.
Med et standard kompas peger man med marchpilen mod pejlepunktet, hvorefter kompashuset drejes rundt indtil kompasnålen ligger inden i den faste nordpil i kompashuset. Afslutningsvis aflæses kompasretningen/kursen. Med et spejlkompas bliver pejlingen mere nøjagtig da man kan sigte med toppen af spejlet og samtidig aflæse, hvornår kompasnålen ligger inde i den faste nordpil i kompashuset.
Navigation uden kompas
- Mos gror som regel på nordsiden af faste genstande, hvor der er skygge, f.eks. træer, sten, klipper mv.
- Kirker er som regel vest-øst vendte og med alteret mod øst
- Myretuer op ad træer vender ofte mod syd pga. varme