Lavinekundskab

At have kendskab til at genkende lavinefarligt terræn og vide hvornår det er en en god ide at holde sig væk fra lavinefarlige områder er essentielt, hvis man ønsker at gå på topture eller gå på fjeldskiture.

Hvis man er på fjeldskitur i de svenske og norske fjelde og følger de markerede ruter, så er disse som udgangspunkt tilrettelagt i et ikke lavinefarligt terræn. Det kan dog aldrig være 100% sikkert da laviner er meget uforudsigelige og afhænger meget af snemængde, snekvalitet og vejret. F.eks. kan en udløbszone fra en lavine godt række ind over en markeret rute. I Norge er de markerede ruter markeret med opsatte birkekviste og i Sverige er det træpæle med røde kryds på. Alle ruter kan findes på relevante fjeldkort over området man har valgt.

Men bevæger man sig udenfor markerede ruter og ud på toptur til en fjeldtop for at søge det gode skiløb, så skal man tænke risiko og konsekvenser ved en mulig lavine ind i sin turplanlægning

Toptur til Bossnuten i Rauland i Norge

Nedenstående er en opsummering af generelle råd og tips ift. at forberede sig og befinde sig i lavinefarligt terræn.

  • Generelt siger man at der i terræn er lavinefare, hvis hældningen er mere end 30°. Kan man lige akkurat gå direkte op ad stigningen med toptursski/skind på så er det ca. 30° som tommelfingerregel. En sort piste i et skianlæg starter ved 21°
  • Kort med lavine risikoområder kan ses på www.varsom.no eller i appen Varsom ved tur i Norge, hvor det hedder “bratthetskart” og på www.lavinprognoser.se hvor det hedder “lutningsgrad”. Det er et fremragende værktøj til at forberede en tur
  • Mål hældningen med stavene. En stav lodret i sneen og den anden stav vandret ind på sneen. Når den 1/3 op så er der ca. 20°. hældning. Når den til midten af af staven er der ca. 30°. Når den til håndtaget så er der ca. 30°
  • Brug en hældningsmåler som er indbygget i et manuelt kompas. Der findes også hældningsmålere der kan tilgås på mobiltelefon f.eks. i appen Ortovox bergtouren eller en elektronisk hældningsmåler som monteres på staven som f.eks. Slope Angel. Et kompas kan dog aldrig løbe tør for batteri.
  • Der findes løssne og flagelaviner
  • Flagelaviner er de farligste og mest uforudsigelige. Sker ved en kædereaktion med kollaps af svage snelag
  • Svage snelag er resultatet af vinterens snefald el. anden nedbør og temperaturudsving, som få snelagene til at smelte uens og dermed kan skride ovenpå hinanden
  • 90% af laviner med personer involveret udløses af ofret eller en anden i selskabet. Der skal tre faktorer til før der går en lavine: Snelaget, hældning og en udløsende faktor (oftest en person)
  • En lavine kan nå en hastighed på over 100 km/t

Naturens egne tegn på usikkert terræn

  • Der er allerede gået laviner i området
  • “Whumpf” lyde fra sneen er tegn på svage snelag der kollapser og dermed kan skride ovenpå hinanden
  • Der er sprækker i sneen eller der dannes nye når man går på den
  • Det har sneet mere end 20 cm nysne de seneste to døgn
  • Store mængder sne er flyttet af vinden og har dannet snedriver
  • Høj temperaturstigning på kort tid
  • Det regner eller har regnet for nylig
Skredkart fra varsom.no. På appen regobs kan brugeren selv lægge observationer ind, hvis der er friske tegn, der kan betyde forhøjet risiko for laviner

Forholdsregler før tur

  • ASSS = Altid Søger, Spade og Søgestang
  • Alle skal altid medbringe lavinesøger, spade af metal samt en søgestang på minimum 2 meters længde, førstehjælps og kommunikationsudstyr samt kort og kompas
  • Er det en fjeldskitur i rimeligt trygt terræn, så kan man udelade lavinesender. Spade og søgestang skal dog med
  • Tur efter evne. Vurdér egne evner og færdigheder og planlæg turen ud fra det. Afstem turvalget, så alle i gruppen er enige og trygge ved valget
  • Tur efter forhold. Skaf viden om det valgte turområde og brug relevant info, f.eks. appen Varsom i Norge, hvor man kan se terrænhældning og lokale observationer for området
  • Brug også Fjellvettreglene som inspiration http://friluftsturen.dk/fjellvettreglene/
  • Tjek søger og andet sikkerhedsudstyr før turstart. Søger skal stå på sendefunktion. Medbring ekstra batterier til lavinesøgeren.
  • Lav makkertjek ved at én person slår sin søger over på søg og de andre passerer nu makkeren med deres lavinesender på sendefunktion. Passer ikke tættere på end 1 meter.
  • På turen skal man ikke have mobiltelefon og lavinesøger tæt på hinanden, da telefonen kan forstyrre senderen. Minimum 20 cm. afstand når lavinesøgeren er i sendetilstand og minimum 50 cm imellem de to når lavinesøgeren er i søgetilstand
Spade, sender, søgestang, førstehjælp, vindsæk, kort, kompas, Gps og Inreach

Ude på tur

  • Reducer risikoen for en ulykke ved at tage trygge vejvalg
  • Gå med 10 meters afstand i gruppen, hvis man går i terræn med mere end 30°
  • Analyser og kig på terrænet hele tiden. Se efter hængedriver/skavler med meget sne, bemærk vindretningen, pludselige ændringer i vejret samt hule “whumpf” og “drøn” lyde fra sneen, hvilket er tegn på at svage snelag brister
  • Udse en udvej/flugtvej før du kører. En udvej eller sikker vej, hvor du kan være heldig at køre ud af lavinen
  • Kør kun en ad gangen ved terræn over 30 °
  • Stop op et sikkert sted når du stopper og venter på de andre

Handling ved en lavine

  • Bliver man taget af en lavine, så forsøg at svømme ovenpå og komme af med ski og stave, som kan tynge dig ned
  • Alle, som ikke er taget af lavinen slår over på søgefrekvens når lavinen er i ro
  • Få ro på situationen, udpeg en der tager ledelsen
  • og anslå hvor den forsvundne skiløber cirka kan være nu. Hvor så du vedkommende sidst? Vurder om det er trygt at begynde at søge
  • Kommunikation: Kommuniker med hinanden og tilkald hjælp med mobiltelefon/Inreach. Husk at opgive koordinater samt antal tilskadekomne. Stednavne i Norge og Sverige kan bruges, men mange navne går igen flere forskellige steder i landet. Koordinater er bedst
  • Start med signalsøg. Opfanger man signal fra en sender? Gå/løb lige op/ned ad udløbsfladen eller i zigzag mønster fra side til side over udløbsfladen, afhængig af bredden på lavinen. Lavinesøgeren holdes i hånden og føres rundt i ottetaller
  • Når man får signal så overgå til grovsøg og følg søgerens pil og afstandsmåler hen mod målet
  • Når man er tæt på, fra 3 meter og ind, så overgå til finsøg, hvor søgeren skal helt ned til sneen.
  • Når der er kraftigt signal lige over sneen så overgå til søgning med søgestang, som skal stikkes 90 gr. ned i sneen. Søg i en spiral rundt med 25 cm. imellem
  • Ved fund med sonden, så grav ud nedenfor sonden og ud i en V form/vifte. Øvrige gravere stiller sig ud i en vifte og skraber sneen væk som graver nr. 1 skovler ud. Skift om nødvendigt plads som graver nr. 1 da det er udmattende at grave. Faktisk skal der ikke graves, men mere skrabes da det er mindre udmattende
  • Er der fund, så koncentrer gravning ved ansigt og bryst og skab frie luftveje hurtigt
  • Yd førstehjælp. Liv før førerlighed, dvs. genoplivning har førsteprioritet, fremfor at tænke på brud, led og rygskader. Trækker den tilskadekomne vejret normalt, så tænk på andre skader der kan være opstået. Måske har vedkommende ramt træer eller sten der har forårsaget knoglebrud eller blødninger. Forebyg nedkøling af den tilskadekomne.
Toptur i Rauland i Norge

Træn med dine kammerater før turen og tag et lavinekursus, som udbydes flere steder i Skandinavien. Der findes også meget god litteratur på området.

Jeg kan anbefale den norske ” Den lille snøskredboka” samt den svenske “Lavinsäkerhet”.

Hos Slope Angel findes en 29 siders PDF fil om lavinesikkerhed https://www.slopeangel.com/wp-content/uploads/2019/01/Slopeangel-avalanche-essentials-safety-guide-HR.pdf

På Youtube findes også flere gode videoer om emnet