At rådgive om hvad en førstehjælpstaske til friluftsliv skal indeholde er svært, idet udstyret skal tilpasses efter aktivitet, turens længde, specielle præferencer, deltagere på turen osv.
Kort sagt kan man sige at det bedste førstehjælpssæt er det du har med, dvs. at det er bedre at have noget med, end slet ingenting. Kommer du for meget i tasken, så den bliver for stor, så er man tilbøjelig til, at den ikke kommer med, da den fylder for meget, så “keep it simple”.
Jeg vil dog her nævne de ting som jeg som oftest medbringer i min førstehjælpstaske når jeg er med flere på tur og på længere ture.
- Beskyttelseshansker, beskyt dig selv og andre mod infektionsrisiko.
- Kompresforbinding til at standse større blødninger
- Idealbind/elastikbind/Coban/Vetflex til forstuvninger, forstærkning af kompresforbinding og fastgørelse af Samsplint eller improviseret skinne ved brud og ledskred.
- Gazekompres der kan tilpasses sår og fastgøres med tape. Kan også bruges ved rengøring af sår.
- Diverse plastre
- Sårstrips (steri strips), bruges til at lukke fine snitsår som ellers ville kræve syning eller limning.
- Benzoin, brun klistermateriale som gør at Steristrips sidder bedre fast på våd, svedig og beskidt hud
- SAMsplint – støtteskinne til brug ved knoglebrud og ledskred
- CAT tourniquet eller SWAT-T tourniquet
- Tape (Leukosilk el. sportstape)
- Kinesiotape til forebyggelse af vabler
- Sterile kanyler, til at fjerne splinter og punktere vabler
- Mindre sprøjte til at rense sår med
- Pincet
- Sikkerhedsnåle
- Flåtkort til at fjerne flåter
- Traume/klædesaks
- Mindre lyslåspose til at fylde med vand/sne ved brandsår så det passer til en hånd/fod
- Sårrenseservietter og spritservietter (skal udskiftes årligt da de tørrer ud)
- Alutæppe/space blanket
- Medicin – Ipren/Panodil (mod smerter), Benadryl, Kestine, Alnok el. lign. (antihistamin ved allergiske reaktioner), Imodium til dårlig mave, Acetylsalicylsyre til hjertepatienter (Aspirin el. hjertemagnyl), sukker/glukose til diabetespatienter. Medbring doseringsvejledning og vær opmærksom på, at medicin udløber på dato.
Hvis jeg er på dagstur i et nærområde og ikke langt fra hjem eller akuthjælp, så har jeg et lille førstehjælpssæt som jeg medbringer. Dette sæt har jeg også i min hverdagsrygsæk til job og fritid. Jeg bruger en mindre førstehjælpstaske, som jeg selv har tilrettet med de nødvendige ting. Udover tasken så har jeg også altid en CAT tourniquet i min rygsæk.
- Kompresforbinding
- Gazekompres
- Diverse plastre og sårstrips
- Pincet
- Flåtkort
- Tape
- Alutæppe
- Spritservietter
- Steril kanyle til at punktere vabler, fjerne splinter osv.
- Ipren/Pamol smertestillende piller og antihistamin piller mod allergi
Det kan være en god i de at benytte en vandtæt opbevaringspose til førstehjælpsudstyret. Småting i tasken kan organiseres i små lynlåsposer, som forsynes med en label, der beskriver indholdet. Ulempen med de vandtætte poser er at man kan mangle oversigten over tasken og skal have det hele ud for at finde en enkelt ting.
Vil du have overskuelighed, så vil jeg anbefale en tom førstehjælpstaske fra f.eks Lifesystems hvor du selv fylder op med de ting du finder brugbart. Denne løsning vil jeg mene er langt mere anbefalelsesværdig end mange af de færdigpakkede tasker der findes på markedet. Risikoen ved disse er også, at du kan tage afsted på tur med en taske som du reelt set ikke ved hvad indeholder. Pakker du den selv så er du sikker på at kende til indholdet.
Alle i gruppen bør have kendskab til hvor den udvidede førstehjælpstaske befinder sig, og alle bør selv medbringe en mindre taske med det mest nødvendige.
Er du på tur med en gruppe og er turleder eller har ansvaret for førstehjælpen, så sørg for at have kendskab til deltagernes evt. behandlingskrævende sygdomme og kend til det medicin de får og måske også medbringer på turen, samt hvor det er placeret i dere oppakning
At give receptpligtig medicin til tilskadekomne personer ved førstehjælp i uvejsomme områder tilrådes som udgangspunkt ikke, men kan dog gøres i samråd med alarmcentral eller anden lægefaglig bistand.
En af de bedre videoer omhandlende emnet førstehjælpsudstyr til friluftsliv er lavet af Norsk Fjellmedisinsk selskap. De har et godt bud en opsætning af en taske med brugbart og godt udstyr.
Se videoen her Norsk Fjellmedisinsk selskaps bud på indhold i førstehjælpstaske til friluftsliv
En anden god video med gode tips til opsætning af en god taske kan ses her Ekspedisjonsskolens førstehjælpstips
Af litteratur anbefales den norske bog “Førstehjelp på tur” fra forlaget Fri Flyt. Kan bl.a. købes her Førstehjelp på tur
Der findes også diverse engelske wilderness first aid bøger på engelsk. Jeg benytter selv NOLS Wilderness medicine bogen (6th. edition).
Hos Real first aid UK har de publiceret flere gode artikler omkring wilderness/remote førstehjælp Real First Aid