Førstehjælp ved friluftsliv


Førstehjælp og sikkerhed i forbindelse med friluftsliv er nogen af de færdigheder, som jeg prioriterer allerhøjest.

Lægehelikopter ved Alesjaurestugan på Kungsleden i Nordsverige. Den hentede en kvinde med en svær allergisk reaktion

At have kendskab til førstehjælp i udfordrende miljøer og med lang afstand til hurtig hjælp er essentielt, hvis du ønsker at begive dig ud på længere ture. Men ikke kun på længere ture er kendskab til førstehjælp vigtigt, ulykker kan også ske på træningsturen på mountainbike, trailløb, på havkajakturen eller familieturen til en shelterplads.
Korte standard førstehjælpskurser dækker grundlæggende mange af de vigtigste ting som man kan komme ud for på korte ture og tæt på akuthjælp. Men ønsker man at tage på fjeldvandring i Norden eller andet bjergrigt terræn, øde skovområder, jungle osv. så kan det absolut anbefales at tage et udvidet førstehjælpskursus målrettet mod friluftsliv, ofte kaldet wilderness first aid.
I Danmark findes der ikke voldsomt mange udbydere der har decideret målrettede kurser mod friluftsliv, men Fjeldgruppen (tværkorpslig spejdergruppe) har et fantastisk 3 dages fjeldsamariterkursus, som jeg bl.a. selv har gennemgået.

Fjeldgruppens fjeldsamariterkursus

Har du mod på et kursus som afvikles på svensk eller engelsk, så vil jeg anbefale Crossing Latitudes som afholder NOLS Wilderness medicine kurser i Skandinavien. De har dygtige og kompetente instruktører med stor erfaring fra “skarpe” førstehjælpssituationer i vildmarken. I 2017 var jeg medarrangør af NOLS wilderness first aid kursus i Danmark, hvor 20 kursister blev klædt på til nødsituationer ved friluftsliv.

Se mere om Crossing Latitudes kurser her Crossing Latitudes

Som udgangspunkt så skal en tilskadekommen patient i vildmarken altid betragtes som hypoterm (nedkølet), sulten og dehydreret (PHTLS kap. 23), hvorfor de grundlæggende fokuspunkter ved friluftsliv om at holde sig selv og andre mæt, tør og varm i særdeleshed er vigtigt. At beskytte den tilskadekomne mod udefrakommende faktorer som kulde og væde er ultra vigtigt og kan være direkte livstruende selv ved mindre skader, såfremt det ikke udføres.
Derfor vil organisering af et skadested være en af de ekstra ting der undervises i på et friluftsrelateret førstehjælpskursus, det være sig indpakning af den tilskadekomne i alutæpper, sovepose, liggeunderlag under tilskadekomne, tilførsel af varm el. kold væske samt beskyttelse mod kulde, vind og væde ved at opsætte et telt, overdække med et emergency shelter eller en Jerven duk (norsk produkt til beskyttelse mod vejrlig).

 Førstehjælp til en tilskadekommen vil kunne tilgås ud fra nedenstående algoritme/huskeord

ABCDE

A-B-C-D-E er en systematiseret metode til at gennemgå en tilskadekommen så man ikke overser noget vitalt.

Første punkt er dog at standse ulykken (scene safe). F.eks. fjerne stenen der er faldet ned over tilskadekomne, grave vedkommende fri af sne ved lavine, slukke for brænderen ved forbrændinger osv., så førstehjælperen ikke selv bliver en del af ulykken. Husk også beskyttelse mod blod, væsker og lign. med gummihandsker.

Efterfølgende skal der alarmeres. Har du mobildækning så er det helt perfekt, du kan blive vejledt direkte på skadestedet af alarmcentralen. Har du ikke dækning og må søge væk fra den tilskadekomne hvis I f.eks. kun er to afsted, så skal du sørge for at A, frie luftveje, er udført og dernæst lægge tilskadekomne i stabilt sideleje ( selvfølgelig kun aktuelt ved manglende bevidsthed og når tilskadekomne har normal vejrtrækning) og sikre tilskadekomne mod vejrliget. Efterlad en seddel ved den tilskadekomne med dine kontaktoplysninger, såfremt der skulle komme andre til skadestedet.

  • A – Airways. Sikre frie luftveje ved at bøje hovedet tilbage eller lave kæbeløft, kigge i munden efter løse tænder, blod, opkast osv. Obs på nakke og rygskader. Overvej stabilisering af hoved og ryg udfra skadesmekanismen. Er uheldet sket som følge af fald fra højde eller med høj hastighed? Er du i tvivl, så immobiliser nakke og ryg.

 

  • B – Breathing. Trækker den tilskadekomne vejret. Se, lyt og føl i minimum 10 sekunder. Ved manglende bevidsthed så start hjerte – lungeredning (HLR) Læg mærke til kvaliteten af vejrtrækningen, er der smerte ved vejrtrækningen? Normal respirationsfrekvens er 12-20 pr. minut. Kommer den under 10 er det kritisk. En nedkølet tilskadekommen kan have en meget lav respirationsfrekvens, hvorfor det kan være aktuelt at lytte i mere end 10 sekunder.

 

  • C – Cirkulation. Undersøg hele kroppen for blødninger der kan være livstruende såfremt de ikke standses. Behandl med direkte tryk, alm. forbinding, trykforbinding el. tourniquet. Er tilskadekomne klamtsvedende og bleg kan det også være indikation på ydre eller indre blødning og at den tilskadekomne er på vej i shock. Tjek også for mulige brud og ledskred, hvilket er kendetegnet ved smerte, deformiteter, hævelse, misfarvning og manglende bevægefrihed af området. Støt brud og forstuvninger med en skinne, f.eks. en SAMsplint

 

  • D – Disability. Hvad er den tilskadekomnes bevidsthedsniveau? Vågen og klar, reagerer kun på tiltale, reagerer kun ved smertepåvirkning eller bevidstløs. Dette bruges til at give et fingerpeg om tilskadekomne har indre blødninger, skader på hoved og hjerne osv. Bemærk om den tilskadekomnes bevidsthed ændres i den tid du er ved pågældende.

 

  • E – Exposure/environment. Beskyt den tilskadekomne mod kulde, væde, vind og sol. Selv små blødninger kan være livstruende såfremt den tilskadekomne nedkøles, da blod ikke kan størkne ordentligt såfremt personen blot er let nedkølet. Undersøg hele kroppen endnu engang for at se om du har overset mulige skader.

Ved ABCDE gennemgangen af den tilskadekomne så gælder “treat as you go” dvs. støder du på en skade under din undersøgelse, så reager på den og når hjælp er iværksat så SKAL du fortsætte undersøgelsen så du ikke overser eller glemmer noget.

Kendskab til praktisk førstehjælp kan man ikke læse sig til, tag derfor på et kursus.

Kort, kompas, Garmin Inreach samt førstehjælpstaske. Vigtige ting at medbringe på tur