Fjeldtur, Lapland 2019

Årets fjeldtur gik til det nordlige Norge og Sverige. Et sagnomspundet område med samer, rensdyr, nordlys og flotte fjelde.

Dag 1. Starten på på turen gik fra Katterjåk som ligger lige ved den svenske by Riksgränsen, som også netop ligger på rigsgrænsen til Norge. Det var interressant at starte blandt skilifte og fjelde, hvor det kunne ses at der var godt skiløb når sneen ligger fra oktober til maj. Jeg har set mange skifilm fra Riksgränsen, som er et populært område og samlingsstedet for freeride skiløb i Sverige.

Jeg teltede ca. 1 km fra Den Norske Turistforenings hytte Hundalshytta. I løbet af aftenen blæste det voldsomt op, så meget at jeg ikke kunne sove for den blafrende teltdug, så kl. 02.00 pakkede jeg sammen og gik til Hundalshytta og sov der. Hytten er aflåst med DNTs standardnøgle.

I alt vandrede jeg 24 km. på dag 1

Dag 2. Fra Hundalshytta og igennem Oallavaggi dalen mod Cunojavrihytta. Undervejs passerede jeg Hvilebu, en meget lille DNT hytte, som det er tilladt at overnatte i mod betaling.

Jeg valgte at telte 3 km øst for Cunojavrihytta på en teltplads med flot udsigt over søen Cunojavri.

I alt vandrede jeg 24 km. på dag 2:

Lejrplads ved søen Cunojavri

Dag 3: Dagen startede med regn og efter ca. 4 km passerede jeg grænsestenen der markerer grænsen ml. Norge og Sverige. Jeg passerede Den Svenske Turistforenings (STF) hytte Unna Allakas, et sted med en flot placering, som er værd at komme tilbage til. Jeg fortsatte de 15 km videre mod Kungsleden og Alesjaurehytten. Dagen gik i flot fjeldterræn med en del stigninger. Da det regnede on/off hele dagen så var det meget vådt terræn og meget våde og glatte sten der skulle vandres på.

Jeg valgte at overnatte i Alesjaurehytten for at prøve, hvordan en af STFs hytter var. Et godt valg af hytte da Alesjaure måske er en af STF hytterne med den allerflotteste beliggenhed. Også en god mulighed for at få tørret tøj og støvler.

I alt vandrede jeg 18 km. på dag 3.

STF Alesjaurestugan

Udsigt fra Alesjaure

Dag 4: Jeg var nu på den nordlige del af Kungsleden og også den mest populære del fra Abisko til Nikkaluokta. Der var en del flere mennesker en de to første dage i Norge, men dog ikke flere end at den frie fjeldfølelse ikke blev forstyrret. Fra Alesjaure vandrede jeg igennem den meget smukke Alisvaggi dalen og passerede Tjäktjastugan og senere Tjäktjapasset i 1150 moh., som er Kungsledens højeste punkt.

Jeg teltede i den fantastisk smukke Tjäktjavagge dal 5 km. før Sälkastugan.

I alt vandrede jeg 20 km på dag 4.

Lejr i Tjäktjavagge dalen

Dag 5. Denne dag blev noget længere og udfordrende end planlagt, men en absolut lærerig dag på fjeldet. Kort efter start passerede jeg Sälkastugan og fortsatte videre igennem letvandret fjeldterræn. Denne dag mødte jeg også flere rensdyr. Det er altid hyggeligt at møde rensdyr, et dyr som hører hjemme på fjeldet. Alle rensdyr her nordpå er “tamme” rensdyr som tilhører samerne. Alle vildrenstammer findes i det sydlige Norge.

Da jeg gerne ville en tur på Sveriges, nu desværre næsthøjeste top, (ny måling sept. 2019) Kebnekaise sydtop havde jeg planlagt at gå ad den mindre benyttede, og ikke markerede Durlings led, som går øst på fra Kungsleden kort efter nødhytten mellem Sälka og Singi. Jeg vandrede nu op i den meget meget flotte sidedal Sinnivaggi og senere hen op i den stenede Kaffedalen, hvor Durlings Led møder Västra Leden, som er den normale rute til Kebnekaise.

Teltplads i den stenede Kaffedal i regn, tåge og kraftig vind

Der er, grundet sten, ikke mange brugbare teltpladser i Kaffedalen. Men i 1400 meters højde fandt jeg en. Netop da jeg slog teltet op startede det med at regne og blæse meget voldsomt. Jeg lå meget vindudsat og uden meget læ i denne dal så det rykkede voldsomt meget i teltet, som ellers var omhyggeligt fastjort med sten på alle pløkke. Efter to timer i teltet måtte jeg indse at det ikke ville gå, jeg risikerede at stå med et ødelagt telt højt på fjeldet i regn og blæst samt i mørket, som kom snigende.

Jeg valgte derfor at gå længere op ad Kebnekaise og op til nødhytten “Gamla Toppstugan” i 1880 moh., hvor jeg ankom kl. 20.30 om aftenen. Jeg var godt brugt og havde ikke mere en halvanden liter vand til de næste mange timer. Men det rakte til en gang aftensmad, kaffen måtte jeg desværre springe over, da jeg væltede gryden med vand! Det rykkede godt i nødhytten hele natten, men som det er med fjeldet, så skifter vejret hurtigt og næste morgen var der sol, blå himmel og stille vejr.

I alt vandrede jeg 26 km på dag 5.

Nødhytten Gamla Toppstugan i 1880 meters højde på Kebnekaise. Intet andet end to træbrikse og et bord. Hytten er solidt fastgjort til klipperne med stålwirere

Dag 6. Dagen startede med at jeg gik de sidste højdemeter og ca. 1, 5 km op mod Kebnekaises sydtop, hvor jeg stod alene på topplateuet kl 08.30. Toppen er en gletsjer og er derfor dækket af både sne og is. Desværre mest is denne dag grundet stor afsmeltning, hvilket gjorde at det var umuligt at komme helt til tops uden steigeisen og isøkse, som desværre lå derhjemme. Højdemåleren sagde 2067 moh. og toppen er pt. 2093 moh.

Toppen af Kebnekaises sydtop i baggrunden og højdemåleren siger 2067 moh.

Udsigt fra topplateauet på Kebnekaise ud over gletsjerområdet

Kaffestop på vejen ned mod Kebnekaise Fjällstation

Ærgerligt ikke at komme til tops, men udsigten var nu fin alligevel og vejret flot. Jeg vandrede nu de mange højdemeter ned fra toppen og ned i dalen der fører hen til Kebnekaise Fjällstation, undervejs tog jeg en god pause og bryggede en god kop kaffe, den første i 31 timer grundet manglende vand på Kebnekaise.

Jeg slog mit telt op ved Kebnekaise Fjällstation og fik et bad og en øl.

I alt vandrede jeg 12 km på dag 6

Dag 7.

Da jeg har et svagt punkt for helikoptere, så havde jeg booket helikoptertransport med Kallax Flyg fra Kebnekaise Fjällstation og til Nikkaluokta. Fantastisk flot at se området fra oven.

Kebnekaise sydtop med gletsjer bagerst i billedet og Nordtoppen forrest som en ren klippetop Pr. september 2019 er Nordtoppen nu officielt højere end Sydtoppen (foto af plakat i Nikkaluokta)