Hypotermi betyder nedkøling. Man kan i sig selv dø at være blive for kold, og i kombination med andre skader kan selv lettere nedkøling være farligt. Farer du vild på fjeldet uden det rette udstyr, bliver taget i en lavine eller falder i iskoldt vand, så kan man over tid eller akut blive så nedkølet, at det bliver livstruende, hvis ikke man får taget hånd om nedkølingen.
Ved urbane forhold er det lettere at undgå nedkøling, man kan søge ly i bygninger, biler og tilgangen til varme er i det hele taget bedre. Men hypotermi kan også ske her, hvorfor det altid bør tænkes ind ved alle tilskadekomne
Hvorfor ekstra fokus på hypotermi ved friluftsliv? Fordi i naturen og under primitive forhold er det ikke så lige til at blive varmet op, hvis man bliver kold. Derfor stiller det andre krav til udstyr og handlinger, selv når der er tale om lettere nedkøling, da det er livstruende, hvis ikke man får standset den nedkølingsspiral man er i. Hypotermi kan kan opstå i naturen hele året, hvorfor det bør tænkes ind og forebygges ved selv mindre skader.
- Hypotermi er en tilstand hvor kernetemperaturen er nedsat under 35 gr. Fra 37 gr. – 35 gr. Betegnes man, som kold
- Det opdeles i tre stadier af alvorlighed
- Når man bliver kold mister man evnen til at finkoordinere med fingrene og man bliver sløv i hovedet
- Hvis man er skadet og bløder samtidigt med, så er der større risiko for at omkomme. Det starter allerede ved 36 gr. og chancen for at overleve nedkøling og større blødning på én gang falder med 5% for hver grad kropstemperaturen falder. Ved en blødning har du mindre blodvolumen i kroppen, der forbrændes mindre sukker og dermed produceres der mindre varme
- Kroppens funktioner er standardiseret til at fungere ved 37 gr. Immunforsvaret fungerer bedst ved 38-39 gr. Derfor får man feber ved infektioner
- Hjertet og åndedræt og andre fysiologiske funktioner fungerer dårligere når man er nedkølet
- I Skandinavien kan alle blive nedkølet, på alle steder og på alle årstider (citat: læge fra Norsk Luftambulanse)
| Mild: Kropstemperatur 35-32 gr. Symptomer: Er vågen, kroppen ryster ukontrolleret, mister finmotorik, er i dårligt humør, konfus og opgivende, kan bevæge sig, men fryser og ser kold ud, nedsat blodforsyning til huden Behandling: Få den nedkølede til at tage mere tøj på og lad dem bevæge sig for at få varmen. Giv sukkerholdig mad og varm drikke. Evakuér, hvis ikke den nedkøledes tilstand forbedres | |||
| Moderat: Kropstemperatur 32-28 gr. Symptomer:Reduceret bevidsthed, døsig og kroppen ryster ikke mere. Er meget sløv og forvirret, tager irrationelle beslutninger. Meget nedsat blodforsyning til hænder og fødder og svært ved at gå og bruge hænderne. Der er en høj risiko for bevidstløshed og hjertestop Behandling: Pak den nedkølede ind i hypotermi indpakning og tilfør ekstern varme ved armhuler, hals og lyske. Giv ikke mad og drikke. Fokus på airway, breathing og cirkulation (ABC) Evakuér forsigtigt. | |||
| Alvorlig: Kropstemperatur under 28 gr. Symptomer: Bevidstløs og kan fremstå livløs, har en meget langsom vejrtrækning eller slet ingen, hvilket kan være svært at konstatere. Behandling: Som ved moderat hypotermi samt højt fokus på airway, breathing og cirkulation (ABC) Evakuér forsigtigt. Ved hjertestop, påbegynd HLR. |
Der er fire forskellige måder kroppen taber varme til omgivelserne på
Dette er vigtigt at vide, da man i sin behandling for hypotermi så skal tage højde for og kompensere for dette
- Ledningsvarmetab: Direkte kontakt med underlag. Man ligger f.eks. på jorden og kropsvarmen ledes direkte ned til underlaget
- Strømningsvarmetab: Varmen ledes væk fra kroppen med vind eller strømmende vand
- Strålingsvarmetab: Kroppen afgiver varme ved at det stråler ud fra kroppen (f.eks. som en brændeovn)
- Fordampningsvarmetab: Kroppen bruger energi på at varme vand op, som er i kontakt med huden og fordamper det væk for at tørre huden. F.eks. hvis man er blevet våd af regn eller faldet i vandet
Derfor vil en indpakningsmodel der tager højde for alle disse ting være ideel når man skal varme en hypoterm patient op. Norske læger og fjeldreddere har meget erfaring indenfor feltet og de anbefaler den såkaldte Banakmodel, som er er en model der tager hensyn til de forskellige måder man taber varme til omgivelserne på. Modellen kaldes også hypothermiawrap, hypotermiindpakning og burrito.
Banakmodellen er bygget op efter følgende princip
- Nederst: Et isolerende underlag af skum eller et oppusteligt underlag
- Inderste lag: Dampspærre inderst mod kroppen, som stopper fordampningsvarmetabet. F.eks. alutæppe, skraldeposer, nødbivuaksæk i alu. eller plastik (som på billedet), tarp eller lignende. Dampspærre kan evt. udelades ved mild hypotermi.
- Midterste lag: I midten et isolerende lag som stopper ledningsvarmetabet og strålingsvarmetabet, f.eks. sovepose, dunjakker, fleece/uldtrøjer
- Yderste lag: Et vind og vandtæt lag, som stopper strømningsvarmetabet f.eks. Jerven duk (som på billedet), pressening, vindsæk eller tarp.
Har den nedkølede gennemblødt tøj, så tages det af. Er det kun fugtigt, så lad vedkommende beholde det på. Afklæder du, så hav en plan klar for at erstatte tøjet med det samme og pakke patienten ind.
Der kan også tilføres aktiv varme ved f.eks. at fylde vandflasker med varmt vand og placere disse ved armhuler og skridt. Ikke direkte mod kroppen, men rullet ind i en trøje eller med en tyk strømpe trukket på. Jeg anbefaler Nalgene flasker da de kan holde til varmt vand. Husk altid at give den indpakkede person en hue på.
Er der alene tale om en kold eller mild nedkølet person, så kan den inderste dampspærre eventuelt udelades og så pakkes patienten bare i et isolerende og vind/vandtæt lag.
Når den nedkølede er pakket ind, så vil det være optimalt at placere vedkommende i en vindsæk sammen med flere andre fra gruppen, hvorved der forholdsvist hurtigt skabes en fornuftig temperatur inde i dette rum, hvilket bidrager til at alle kan holde varmen bedre, det er nemlig også vigtigt at have fokus på resten af gruppen når man behandler en tilskadekommen, da de øvrige turdeltagere også hurtigt kan blive nedkølet ved at se passivt til. Har man telt med, så kan dette sættes op uden indertelt i og dermed skærme både den nedkølede og dem der tager sig af patienten og skabe et arbejdsrum.
Det har tidligere været anbefalet, at man ikke aktivt varmede en nedkølet patient op. Man mente det kunne føre til cirkulationssvigt (hjertestop), Denne anbefaling er man gået væk fra og er man i en situation f.eks. på fjeldet, hvor man står med en nedkølet patient, uanset grad, så sæt straks gang i indpakning samt aktiv opvarming med varmt vand i flasker strategisk placeret, som beskrevet
Har en person været nedkølet over længere tid (flere timer) og er bevidstløs og reelt ser livløs ud, så pak ind og start opvarmning, men vær forsigtig med håndteringen, da unødig og urolig håndtering kan føre til cirkulationssvigt/hjertestop. Her skal der altid alarmeres og evakueres da opvarmning af patienten skal gøres på en måde, hvorpå der tages højde for de fysiologiske ændringer, der har stået på i lang tid. Dog vil en indpakning altid være okay.
Året rundt bør man altid medbringe: Hue, handsker, buff, ekstra isolerende lag, underlag i skum samt vindsæk, selv på dagsture, så er man godt forberedt til at kunne forebygge nedkøling på sig selv eller andre. Jeg medbringer altid, både sommer og vinter, på både korte trailløbe, mountainbike og havkajakture samt længere ture en “hypotermipose” (vandtæt). Den indeholder en merinouldshue, et par handsker, en lille let nødbivuaksæk (alutæppe formet som en sovepose) samt et par kemiske varmepuder. Så kan man hurtigt og effektivt starte op med at forebygge nedkøling, hvis man bliver skadet eller våd og kold.
Kilder: Norsk Luftambulanse, Norsk Fjellmedisinsk selskab, bøgerne PHTLS ver. 7, Førstehjelp på tur og Vildmarksmedicin samt div. artikler på nettet
Norsk Fjellmedisinsk selskab har skrevet om hypotermi samt lavet flere videoer omkring behandling af hypotermi http://fjellmedisin.no/2020/09/hypotermi-del-1/
De norske faglige retningslinjer for hypotermi er fin læsning, hvis man ønsker at dykke lidt mere ned i emnet https://nkt-traume.no/wp-content/uploads/2019/10/Faglig-retningslinje-for-h%C3%A5ndtering-av-aksidentell-hypotermi.pdf
