Gaffatape

Meget er sagt og skrevet om gaffatape, men det er uomtvisteligt, at det er et super godt redskab at medbringe på friluftstur da det er et multiprodukt til at reparere udstyr, førstehjælp eller sågar til at lave et par nødsolbriller med!

At medbringe en hel rulle er tåbeligt, derfor har jeg gaffatape snoet omkring den ene af mine skistave, om min termokande, om min vandflaske ligesom jeg har savet en kuglepen over og snoet en meter gaffatape omkring den ene halvdel. Det passer perfekt ned i førstehjælpstasken eller i posen med reparationsudstyr. Man kan supplere med et par sikkerhedsnåle inden i røret fra kuglepennen.

gaffatape